Leje betingelser
§1 Generelt Stk. 1. Reklamation over manglende udstyr skal ske på modtagelses tidspunkt. Stk. 2. Force Majeure er gældende for følgende: Krig, brand, strejke, lockout, vejrlig, ud- og indførselsforbud, mangler eller forsinkelser fra underleverandører, eller andre ting som udlejer ikke forudså eller burde have forudset. Stk. 3. Der må ikke foretages reparation eller ændringer på lejet udstyr, medmindre dette er aftalt med udlejer. Stk. 4. Det lejede udstyr må ikke overdrages til andres varetægt. Stk. 5. I hele lejeperioden tilhører udlejet udstyr udlejer, derfor må det ikke pantsættes eller lignende. Stk. 6. Udlevering af reserveret udstyr, foretages med forbehold for rettidig aflevering af tidligere lejer samt funktionsdygtighed. Udlejer har ret til at erstatte med udstyr af samme kvalitet og funktion. Stk. 7. Afleveres udstyr ikke på aftalt tidspunkt, vil dette medføre at lejer dækker udlejers omkostninger herved. Derudover betales der fuld pris for udstyret de ekstra dage. Stk. 8. Undladelse af at aflevere udstyret til aftalt tid medfører ubetinget erstatningsansvar, ligesom lejeren pådrager sig ansvar i medfør af straffelovens § 293 (brugstyveri). Stk. 9. Udlejer har ret til opkræve et gebyr på 10kr pr kabel, hvis lejer ikke har sørget for, at samtlige kabler er korrekt oprullet, samt et gebyr hvis det lejede udstyr ikke er blevet rengjort før aflevering, herunder fjernelse af tape, klistermærker, lim, stearin, øl og lign. Stk. 10. Udlejers logo med id må ikke fjernes fra udstyret. I tilfælde hvor dette sker, bliver der faktureret 50kr pr logo mærke! Stk. 11. Tilbagelevering af det lejede inden udløbet af den aftalte lejeperiode vil ikke uden særlig aftale berettige til nedsættelse af lejen. Stk. 12. Forlængelse af lejeperioder skal aftales skriftligt og er ikke accepteret før udlejer har givet sit samtykke. Stk. 13. Alle udskiftede lyskilder under lejeperioden, skal tilbageleveres ved returnering. Stk. 14. Alt udstyr skal leveres tilbage i samme stand som ved udlevering. §2 Tilbud/Priser Stk. 1. Tilbud afgivet mundtligt skal accepteres straks, ellers bortfalder disse. Stk. 2. Skriftlige tilbud er gældende, medmindre andet er angivet 14 dage frem fra udfærdigelse. Stk. 3. Der tages forbehold for valutaændring, told, fragt samt andre omkostninger. Stk. 4. Ved elektronisk fakturering via EAN systemet opkræves et ekspeditionsgebyr på 100,-. Stk. 5. Ordre på under 500,- pålægges et ekspeditionsgebyr på 100,-. §3 Ansvar Stk. 1. Udlejer er ikke ansvarlig overfor lejer på nogen måde, og har intet ansvar i tilfælde af f.eks. ildebrand eller lignende, hvis det lejede udstyr er årsag til dette. Dette gælder også evt. tab for lejer i sådanne tilfælde lejer forpligter sig til at betale samtlige omkostninger inkl. advokater, retsgebyrer og lignende 100 %, både for udlejer og lejer ved tilfælde af defekt eller manglende udstyr. Stk. 2. Lejer har ansvar for udstyret beskyttes mod vejrforhold der kan medføre skade. Der skal ved udendørs arrangementer forefindes ekstra presseninger. udlejer har ret til at underkende lejers tiltag. Stk. 3. Der må max være et spændingsfald på 5%. ift 230v Strømmen må på intet tidspunkt afbrydes uden udlejers teknikere har givet sit samtykke til dette. Skader forvoldt på udstyr ved unødig manuel afbrydelse, fejlspænding eller overspænding er alene arrangørs ansvar. §4 Annullering Stk. 1. Til og med 90 dage før aftalt afviklingsperiode kan udlejer kræve en godtgørelse, der modsvarer 25% af kontraktsummen for de afbestilte ydelser. Stk. 2. Til og med 60 dage før aftalt afviklingsperiode kan udlejer kræve en godtgørelse, der svarer til 40 % af kontraktsummen for de afbestilte ydelser. Stk. 3.Til og med 30 dage før aftalt afviklingsperiode kan udlejer kræve en godtgørelse, der svarer til 50 % af kontraktsummen for de afbestilte ydelser. Stk. 4. Til og med 14 dage før aftalt afviklingsperiode kan udlejer kræve en godtgørelse, der svarer til 60% af kontraktsummen for de afbestilte ydelser. Stk. 5. Til og med 7 dage før aftalt afviklingsperiode kan udlejer kræve en godtgørelse, der svarer til 70% af kontraktsummen for de afbestilte ydelser. Stk 6. Ved annullation senere end 7 dage før aftalt afviklingsperiode har udlejer krav på fuld betaling af kontraktsummen. Stk. 7. For alle punkter under $4 gælder det at tekniker honorar faktureres til fuld pris. §5 Forsikring Stk. 1. Udlejer har forsikret udstyret på bemandede job. Er jobbet ikke bemandet, dækker udlejers forsikring ikke. Lejer er hermed forpligtig til at have en dækkende forsikring af det lejede udstyr og skal på forlangende kunne forevise denne. Denne forsikring skal dække alle former for skade, tyveri samt transport Stk. 2. I alle tilfælde med tyveri skal dette anmeldes til politiet hurtigst muligt. §6 Specielt når udstyret er udleveret fra lager Stk. 1. Udlejer forbeholder sig retten til at underkende lejers transport. Transport skal altid ske i lukkede trailere/biler. Stk. 2. Udlejer er ikke ansvarlig for skade udstyret forvolder i lejers varetægt. Stk. 3. Udstyret må ikke medtages til udlandet medmindre dette er skriftlig aftalt. §7 Specielt ved udlejning med levering/opstilling/afvikling Stk. 1. Hjælpere. Lejer skal stå klar med aftalte hjælpere. Hjælpere skal være ædruelige samt i fysisk stand til at håndtere udstyret forsvarligt. Udlejer har ret til at afvise hjælpere der ikke kan udføre opgaverne. Manglende samt afviste hjælpere faktureres med 1.500kr pr manglende hjælper. Stk. 2. Er jobbet bemandet skal der i hele tidsrummet være drikkevarer til rådighed. I det tidsrum hvor teknikere er til stede skal der serveres mad på følgende tidspunkter. 9:00 morgenmad, 12:00 middagsmad, 18:00 aftensmad, 00:00 natmad. Hvis ikke andet er aftalt. §8 Underskrift Stk. 1. Aftalen er gældende med underskrift fra kunde pr. dags dato og frem. Eventuelle ændringer rettelser skal skriftlig godkendes af udlejer. Underskrift på leje kontrakt er accept af disse betingelser §9 Aftalebrud Stk. 1. Enhver handling eller undladelse i strid med ovenstående betingelser, betragtes som misligholdelse af lejeaftalen og hvor udlejer derfor kan kræve udstyret tilbageleveret. Der tages forbehold for trykfejl samt ændringer.
Forsikring
Lorem ipsum dolor sit amet, consectetuer adipiscing elit, sed diam nonummy nibh euismod tincidunt ut laoreet dolore magna aliquam erat volutpat….
